Om Inuit Travel Ilulissat

Værd at vide

Inuit Travel Ilulissat
Slædekuske
Slæden
Slædehunde
Påklædning
Før turen
Under turen
hygiejne
Sikkerhed og udstyr

Inuit Travel Ilulissat

Inuit Travel Ilulissat stræber efter at turisterne får en god oplevelse under slædeturen. Turisterne skal opleve vores kultur og natur. Derfor er vores procedure at instruere vores slædekuske, hvad de skal gøre før og under turen og hvad de skal være opmærksom på selve turen.

Slædekuske

I skal være opmærksom på, at der er tre typer kuske som kan køre og servicere jer på slædeturen. Den første kan være en fisker eller fanger. Der skal I regne med, at kusken kun kan sige få danske sætninger. Den anden type er en, der har anden erhvervsbaggrund. Alt efter hvilken erhvervsbaggrund, kan I regne med at kusken kan tale flydende dansk eller kun kan sige få sætninger. Den tredje type er en uddannet turguide. En turguide kan typisk tale flere sprog. Kuske som ikke er sprogkyndige, får en lommebog udleveret med på turen. Bogen indeholder engelske sætninger, der kan være nyttige på en slædetur.

Slæden

Turister skal nyde turen. Derfor har vi strenge krav til slæde. Slæden har tværbrætte også kaldet siddepladsen. Denne skal være minimum 1,8 meter. Slæden, skagler og seler skal være rene og velholdte.

Der skal være rensdyrskind på siddepladsen, da det er varmt og komfortabelt. Der skal være en slædetaske tilgængelig for turisten.

Sikkerheden og udstyret skal være i orden. For korterevarende ture skal der være landkort, førstehjælpskasse, ANNA-nødpakke, VHF-radio, ekstra tøj og termokande med varm saft eller the.

Ud over ovenstående udstyr har vi ved længerevarende ture forskellige velegnede telte og kogegrej. Vi opbevarer madvarer i kasser.

Slædehunde

Da det kan dreje sig om at overleve for fiskere/fangere på deres fangsttur, har hver trænet slædehunde til kun at adlyde ejeren selv. Hundene bliver aldrig kælet som i vestlige landes kulturer. Hundene kan være bidske, derfor må turisterne helst ikke prøve at kæle eller gå hen til slæden uden opsyn.

Du er meget velkomne til at spørge os før turen eller kusken under turen om hundenes navne og om forskellige hundes funktioner. Du kan f.eks. spørge om førerhundens opgaver, hvorfor hundene er bundet i vifteform og hvornår hundehvalpe bliver optrænet til at blive trækdyr.

Påklædning

Rigtig påklædning er vigtig under turen. Du kan risikere at blive afvist, hvis du ikke har tilstrækkelig varmt tøj på. Din helbred skal kunne klare turen. Kusken kan afvise dig, hvis han kan mærke, at dit helbred ikke vil kunne klare turen. Vi har lag-på-lag-princip, der går ud på at du kan variere din påklædning, hvis det under turen bliver for varmt eller for koldt.

Du skal regne med at der altid er ekstra skind, tæpper, vanter og tøj, hvis du kommer til at fryse.

Før turen

Vi stræber efter at du bliver behandlet godt under turen. Du vil blive informeret om hvad der skal ske.

Kusken skal uanset sprogkundskabet præsentere sig selv. Du bliver forklaret om turens forløb, hvor lang tid, hvor I skal hen og hvad du kan forvente at se. Kusken skal også forklare, hvordan du skal sidde på slæden, hvordan man kommer af og på en slæde i bevægelse. Kuske er meget opmærksomme på vejret. Han skal fortælle dig, hvordan vejret bliver på turen. Husk at der er ingen mulighed for hurtig hjælp i vildmarken. Hvis du har allergi eller lignende, husk din medicin.

Hvis du har spørgsmål, spørg endelig kusken.

Under turen

Kusken har forpligtelse til at forklare, hvad der sker undervejs og hvad du ser. Kusken skal efterleve dine ønsker, men han må ikke sætte sikkerheden over styr. Hvis du sidder og fryser, er ængstelig eller bange, skal du endelig sige det til kusken. I kan jo være i en situation, hvor kusken findes situationen helt harmløs, men at det gør dig bange.

Hvis der er sproglig barriere, brug tegnsprog så vidt muligt. Hvis I kører i grupper, er der altid én fra gruppen, som kan sproget. Kusken skal koncentreret sig om dig. Han må ikke ryge i nærheden af dig. Han må ikke smide cigaretskodder eller affald tilfældige steder. Hvis kusken mener, at du behøver hjælp, skal han tilbyde sin hjælp. Før og under turen må kusken ikke drikke alkohol eller lignende. Dog må kusken tage imod tilbud, hvis du tilbyder "lidt drikkelse". Du er meget velkommen til at hjælpe med husligt arbejde, hvis I opholder i hytter. Hundene bliver parkeret væk fra hytterne. Tænk på det næste hold, ryd op efter jer i hytterne. Affald medbringes tilbage til byen.

Hygiejne

Våde servietter medbringes på turen. Kusken skal fortælle dig, hvordan man går på 'toilettet' under turen.

Sikkerhed og udstyr

Du skal føle dig tryg. Kusken har pligt til at forklare dig om sikkerhedsudstyr. Hvad der skal være af sikkerhedsudstyr, kan du se under ovenstående afsnit Slæden.

Du må kun komme til hundene, når kusken er der. Vejret i Grønland kan skifte i løbet af meget kort tid. Uanset hvad, så kan hundene altid finde hjem igen. Hvis du har fået forfrysninger, læg hånd på de steder, hvor forfrysningerne er. Gnid aldrig håndfladerne på forfrysningerne.

 

Med håb om god tur
Inuit Travel Ilulissat
Ole Thorleifsen